Denne publikation belyser de unge og deres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

 

Kilder og statistisk register

Der er brugt følgende datakilder til udarbejdelsen af nærværende statistik:

 

                                       Grønlands Statistiks befolkningsregister (status 1. januar)

                                       Uddannelsesdepartementet og Sprogcentrets registre over efterskoleelever i Grønland og i Danmark

                                       Uddannelsesstøtteforvaltningens (USF) register

                                       Grønlands Statistiks registre over beskæftigelse

                                       Grønlands Statistiks register over højeste fuldførte uddannelse

 

Ved samkøring af ovenstående oplysninger dannes et statistisk register der for hver person i populationen indeholder oplysninger ultimo året om:

 

                                       Alder og køn

                                       Markering af om personen er fastboende

                                       Bopæl samt bopæl ved udgang af året hvor person fyldte 12 år

                                       Igangværende uddannelsesforløb eller beskæftigelse

                                       Højest fuldførte uddannelse

 

Population og fastboende

Opgørelsen for et tællingsår omfatter personer, der ultimo året er mellem 16 og 25 år, og som i øvrigt opfylder et af nedennævnte kriterier:

 

1.    Har folkeregisteradresse i Grønland både i starten og slutningen af tællingsåret (fastboende)

2.    Har folkeregisteradresse i Grønland ultimo året og har i løbet af tællingsåret færdiggjort eller afbrudt et efterskole- eller uddannelsesforløb over folkeskoleniveau udenfor Grønland

3.    Har folkeregisteradresse i Grønland ultimo året og er registreret som uddannelsesaktiv på en grønlandsk uddannelsesinstitution over folkeskoleniveau ultimo året

4.    Har ikke folkeregisteradresse i Grønland ultimo året, men er i december måned i tællingsåret registeret som aktiv på et efterskole- eller uddannelsesforløb over folkeskoleniveau udenfor Grønland

 

Den samlede population opdeles i to delpopulationer.

Den første delpopulation omfatter fastboende personer i Grønland, der defineres som personer, der er registreret med bopæl i Grønland både primo og ultimo tællingsåret (opfylder ovennævnte kriterie 1)

Den anden delpopulation omfatter uddannelsesaktive både i og udenfor Grønland samt hjemvendte personer, der bor i Grønland ultimo året med enten afbrudt eller gennemført efterskole- eller uddannelsesforløb udenfor Grønland (opfylder ovennævnte kriterie 2, 3 eller 4)

Der er ikke data for gennemførte og afbrudte forløb på danske efterskoler før skoleåret 2010/2011. Det er kun muligt at se, om der er bevilget tilskud. Derfor starter opgørelsen for hele populationen et år senere end opgørelsen der begrænses til de fastboende.

 

Bopæl

Udgangspunktet for bopælsoplysningerne er folkeregisteradressen. For personer der er registeret på en Grønlandsk uddannelsesinstitution, og som samtidig ikke er opført i folkeregisteret anvendes bopæl i året umiddelbart efter tællingsåret. Alternativ anvendes bopæl det nærmest foregående år, hvor der er registeret adresse. Enkelte uddannelsesaktive i Grønland er ikke opført i Grønlands Statistiks befolkningsregister for disse personer anvendes uddannelsesinstitutionens adresse.

 

Personer der er indskrevet på en uddannelsesinstitution i udlandet anføres med bopæl i udlandet, uanset om de er registeret i det grønlandske folkeregister.

 

Foruden den aktuelle bopæl i det pågældende år registerets også bopæl ved udgangen af de år, hvor personerne fyldte 12 år. Personer der ikke er registeret i befolkningsregisteret som 12-årige registreres med bopæl udenfor Grønland.

 

Personer med bopæl i Ivittuut registres under Nuuk.

 

Personer med bopæl udenfor kommunal inddeling indgår ikke i populationen.

 

Igangværende uddannelses eller beskæftigelse

Det registreres om de unge i december måned i tællingsåret er i uddannelse, i beskæftigelse eller ingen af delene. Registreringerne prioriteres i nævnte rækkefølge, således at en person, der både er uddannelsesaktiv og i beskæftigelse kun benævnes som værende i uddannelse

 

Med registrerede efterskole- og uddannelsesforløb menes forløb, der er registreret i Grønlands Statistiks uddannelsesregister. Bortset fra efterskoler registreres kun forløb med et fagligt niveau for ungdomsuddannelser eller derover (ISCED niveau 3 eller derover).

 

De unge, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, benævnes ungemålgruppen.  Ungemålgruppen omfatter både ledige unge, og unge, der ikke søger arbejde. I ungemålgruppen kan også findes personer der afslutter folkeskolen efter de er fyldt 16 år samt personer der er aktive på opkvalificeringskurser eksempelvis på Majoriaq (ISCED niveau 2). Desuden kan der i ungemålgruppen findes personer på uddannelsesforløb, der ikke registreres i Uddannelsesstøtteforvaltningen.

 

Højest fuldførte uddannelse

For alle unge i populationen registreres den højest fuldførte uddannelse ved udgangen af det pågældende tællingsår. Udover de kompetencegivende uddannelser medtages gymnasiet som en del af de afsluttede uddannelser.

 

Personerne får koblet højest fuldførte uddannelse på, og inddeles i gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og ingen uddannelse. Personer med et suppleringskursus som højest fuldførte uddannelse placeres under gymnasial uddannelse efter aftale med Uddannelsesdepartementet. Suppleringskurserne har ISCED2011 niveau 4, og der kræves en gymnasial uddannelse for at kunne blive optaget.

 

Grønlands Statistiks register over højest fuldførte uddannelse omfatter kun personer med bopæl i Grønland. Oplysninger om højest fuldførte uddannelse for populationen er derfor den højest fuldførte uddannelse på tidspunktet for den nærmest foregående registrering i Grønlands Statistiks befolkningsregister.  Personer på længerevarende uddannelsesophold udenfor Grønland kan derfor have et højere uddannelsesniveau end det fremgår af nærværende statistik.

 

Ændringer siden seneste opgørelse

Der er foretaget en række mindre metodiske ændringer siden den seneste opgørelse som påvirker alle opgørelsesvariablerne.

 

Uddannelsesstøtteforvaltningens registrer er et levende register, hvor der løbende fortages korrektion også af tidligere års indtastninger. De registreringer der ligger til grund for nærværende publikation er ændret således at der konsekvent bruges de samme oplysninger om igangværende uddannelsesforløb som ligger til grund for Grønlands Statistiks seneste publikationer om højest fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb. For nærværende publikation er der tale om følgende 3 publikationerne Erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser 2015, Videregående uddannelser 2015 og Befolkningens uddannelsesprofil 2015

 

Opgørelsen for 2014 indeholdte en mindre fejl i oplysningerne om bopæl, hvor der for enkelte unge, som ikke er fastboende, var tilknyttet oplysninger om bopæl i nærmest efterfølgende år i stedet for oplysninger fra tællingsåret. Denne fejl er rettet.

 

Endelige er der tilføjet en statistikbanktabel med oplysninger om bopæl ved udgangen af det år de unge fylder 12 år. Denne statistikbanktabel var ikke tilgængelig i sidste års udgivelse.